Nye talenter til MSLGROUP

MSLGROUP har ansat nye konsulenter inden for Public Affairs og strategisk kommunikation. En journalist samt en rådgiver med politisk baggrund.

Nanna Liebregt og Nichlas Vind er ansat som kommunikationsrådgivere hos MSLGROUP Danmark.

Adm. direktør, Søren Berg, ser ansættelserne som en led i virksomhedens integration af kommunikationsdiscipliner, og udtrykker stor tilfredshed med, at bureauet har kunne tiltrække ”to så store talenter”. Om de nyansatte, siger han:

Nanna Liebregt – Kommunikationsrådgiver

Nanna har siden 2015 været tilknyttet som deltidskonsulent efter i flere år at have arbejdet som journalist og kommunikationsrådgiver. Nanna har et udtalt journalistisk talent og et bredt netværk inden for de danske medier. Hun formår at sætte budskaberne på spidsen og har allerede vist sig særdeles værdifuld for både os og vores kunder i hendes rådgivning af virksomheders strategiske kommunikation. Nanna er 31 år, uddannet journalist og har en kandidatgrad i Corporate Communication fra Syddansk Universitet.

Nichlas Vind – Public Affairs og Kommunikationsrådgiver

Nichlas har siden 2013 været tilknyttet som deltidskonsulent, og har vist sig som et stort aktiv for MSLGROUP. Han har et stort politisk netværk i hele landet, og beviste med sit kandidatur til Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti i 2014, at han formår at kommunikere klart til særligt unge mennesker, hvilket også fik kommentatorer til at kåre ham som landets bedste digitale campaigner. Hans erfaring som både presse- og kampagnekonsulent på Christiansborg har ydermere bidraget til at optimere den politiske rådgivning til vores kunder. Nichlas er 25 år og har en kandidatgrad i International Business & Politics fra Copenhagen Business School.

01 03 16

Back to Top