Internationalt kommunikationsbureau søger praktikanter til start januar 2016

MSLGROUP søger praktikaner

Brænder du for kommunikation – og er du klar til at udbygge din teoretiske viden med praktisk erfaring inden for strategisk kommunikation, PR og PA? Så er du måske en af vores kommende praktikanter for forårssemestret 2016.

 

Vi tilbyder

– Et kickstart af din karriere

– 20 søde og sjove kolleger

– Danmarks bedste frokostordning

 

Du vil blive tilknyttet den danske afdeling af det internationale PR-netværk MSLGROUP. På kontoret hersker en glad og uformel stemning, mens vi arbejder i højt tempo på at servicere nogle af Danmark og verdens største virksomheder – ofte i samarbejde med vores kolleger i Stockholm, Oslo og Helsinki.

Vi arbejder med alle typer kommunikation: fra forbruger-PR, events og sociale medier til strategisk positionering, market access, public affairs og krisekommunikation. Som praktikant vil du blive koblet på et eller flere projekter, som du får mulighed for at følge tæt, ligesom du bl.a. vil få erfaring med at skrive pressemeddelelser, nyhedsbreve og indlæg til sociale medier, lave research og monitorering, deltage i kreative events og faglige konferencer – og i det hele taget hjælpe os i vores arbejde med at styrke vores kunders relationer og omdømme.

 

Vi forventer, at du

– Har fuldført en kommunikationsorienteret bacheloruddannelse og er startet på din kandidatuddannelse

– Dagligt følger med i medieverdenen både on- og offline – og har en god samfundsmæssig forståelse

– Har styr på brugen af sociale medier. Især Facebook og Instagram – med stor fordel på virksomhedsniveau

– Har teknisk flair og har nemt ved at sætte dig ind i digitale systemer/programmer

– Kan formulere dig på fejlfrit og grammatisk korrekt dansk og engelsk

– Er udadvendt og positiv, og har let ved at arbejde både selvstændigt og i teams

– Er idérig, og kan tænke ud ad boksen

 

Desuden vil det være en fordel, hvis du besidder en skarp pen, har erfaring med web, SEO, Adwords og/eller Analytics, dyrker den politiske andedam, eller en kombination af disse egenskaber. Det vigtigste er, at du ikke er bange for at tage fat og møder de praktiske opgaver med ligeså stor ildhu, som når du skal hjælpe med en kundepræsentation.

 

Praktikperioden løber fra januar til og med juni 2016. Den forventede arbejdstid er på 25-30 timer om ugen. Praktikopholdet er ulønnet, og vi går derfor meget op i, at forløbet skal bidrage til at styrke dine kompetencer, dine kommercielle erfaringer og dit professionelle netværk, som du vil kunne trække på i dit videre karriereforløb.

 

Interesseret?

Send din ansøgning eller evt. spørgsmål til Marie Honoré på mail: marie.honore@mslgroup.com – skriv PRAKTIKANT i emnefeltet.

 

Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget så snart, vi har fundet de rette kandidater. Så send din ansøgning hurtigt, hvis du ønsker at komme i betragtning.

 

Læs også 5 hurtige til praktikanten. Ida Sveistrup Søgaard, vores nuværende praktikant, giver et indblik i hendes hverdag hos MSLGROUP.

Følg vores hverdag på FACEBOOK, LINKEDIN og INSTAGRAM.

Back to Top