Sådan undgår du at blive offer for skjult reklame

By 10. April 2018Ikke kategoriseret

I henhold til den nye markedsføringslov, der trådte i kraft d. 1. juli 2017, er det vigtigt for influencers såvel som erhvervsdrivende at være opmærksom på, hvornår der er tale om skjult reklame. Det vil sige, når markedsføringen på sociale medier ikke er tydelig nok.

Vi har opridset de væsentligste punkter, med de nyeste krav, man som Influencer og erhvervsdrivende skal være opmærksom på.

Markedsføringsloven er til for at oplyse forbrugerne og virksomhederne om deres rettigheder og pligter i forhold til markedsføring på sociale medier og via bloggere.

For at undgå negative konsekvenser af markedsføring på sociale medier er det derfor vigtigt at overholde de præmisser, der er opsat af forbrugerombudsmanden.

Det gælder hertil, at det skal fremgå tydeligt af al content, der er markedsførings influeret, promoveret af Influencers, at ”det er sponsoreret af X” eller ”der er tale om reklame, også selvom du har modtaget produktet gratis”.

Endvidere er det vigtigt at markere indholdet med enten ”Annonce” eller ”Reklame” i begyndelsen af teksten. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at skrive det som et hashtag eller tagge det på selve billedet.

Ved at følge disse retningslinjer er du på den sikre side, når du enten som influencer eller erhvervsdrivende bruger de sociale medier i din markedsføring.