MSL Danmark afslutter året med en ny start

By 10. April 2018Ikke kategoriseret

MSL rykker til Vermundsgade på Østerbro. Flytningen betyder ikke kun en ændring i de fysiske rammer, men åbner også op for nye faglige samarbejder og sparing med vores danske søsterbureauer.

MSL Danmark har det sidste år holdt til i det smukke Bredgade i indre København, hvor vi har delt lokaler med vores brødre og søstre i reklamebureauet Reputation. Nu udvider vi familierelationerne endnu mere, fordi vi nu sammen med resten af publicis-familien; Saatchi & Saatchi,  Publicis.Sapient og Reputation, har skabt et gigantisk kommunikationshus på Vermundsgade på Østerbro.

Publicis selskaberne i Danmark er alle på hver sin måde eksperter inden for hver deres felt. Den nye konstellation på Vermundsgade åbner for en helt ny udnyttelse af vores mange fælles ressourcer på tværs af de fire bureauer. Sammen har vi skabt et fantastisk hus, hvor ressourcerne følger opgaverne – og vi altid sammensætter de bedste teams på tværes af vores fire bureauer.

MSL Danmark siger farvel til et fantastisk år og ser samtidig frem til et nyt år med masser af spændende potentialer. Vi glæder os til fremtiden og er sikre på, at 2019 byder på et væld af interessante samarbejder og gode resultater.